Spring til indhold

Broagerland

Broagerlands historie

logo1

Broagerland er en landsdel med en uhyre kompliceret historie, hvor halvøen i perioder har hørt under skiftende slesvigske hertuger.  Historien ligner ikke det øvrige Danmarks, og kan  derfor være meget svær at få styr på. Besøg museet på Sønderborg Slot.

Istidsleret og nærhed til søtransport skabte ideelle forhold for teglværker og for en blomstrende småskibsfart med hovedsæde i Egernsund. Vi finder spor af utallige teglværker rundt på halvøen, men mest ved Iller Strand, Egernsund og Skodsbøl. Værkerne tiltrak i 1800-tallet arbejdere fra Lippe i Mellem Tyskland, fra det nuværende Polen og fra Ærø og Sverige.

Krigene har sat sine dybe spor på Broagerland. Måske var der op til 10.000 prøjsiske soldater indkvarteret på Broagerland i månederne op til stormen på Dybbøl i 1864. Næsten 300 dræbte prøjsiske og danske soldater ligger begravet på Broager Kirkegård. Den store krig (1914-18) kostede næsten 200 dræbte soldater alene fra Broagerland. Deres navne findes på stene, sat rundt om Mindehøjen ved Broager Kirke. For langt de fleste var det en krig, de ikke følte, var deres krig.  

Besættelsen i 1940 og opfordringerne til hjemmetyskernes unge drenge om at melde sig i kampen mod bolsjevismen, forårsagede næsten en snes unges død her fra Broagerland.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *