Formål og baggrund

Baggrund

Kompasnålen peger på masser af nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne, såfremt landsbysamfundene selv gør noget. Det skyldes bl.a. IT, som kan betyde, at folk kan bo og arbejde på steder med herlighedsværdi og altså også langt væk fra de store byer. Systemet arbejder ikke for det, men landsbyerne kan selv gøre det muligt, om end der skal sprænges grænser, både i forhold til det ’vi plejer’ – der typisk er ’småprojekter ’-  og ’systemets’ politik. Derfor kaldes Broagerland 3.0 også et frilandsby-projekt, fordi det er tænkt stort, og der skal afsøges og nedbrydes grænser.  De vil uvægerligt handle om lovgivning og administration, som evt. skal ændres eller dispenseres fra.

Kredsen omkring Erhversstyrelsens Landdistriktspulje har også fundet interesse for ideen og imødekommet med en bevilling til ’Broagerland 3.0 – pilotprojekt som frilandsby’.

Formål

Formålet med ’Broagerland 3.0 – pilotprojekt som frilandsby’ er at demonstrere et eksempel på landsbyer, der tager skeen i egen hånd og tilrettelægger samt gennemføre en visionær udviklingsstrategi, som kan tiltrække mange nye kræfter og skabe ny energi i det bestående. Det gjorde ikke noget, om det også åbnede for en national forsøgsordning, som kan frisætte mange flere landsbyer i deres udviklingsarbejde.

Strategien på Broagerland handler om at etablere nye bo- og arbejdsfællesskaber og med Broagerlands befolkning som initiativtagere og ’ejere’. Der findes mange bofællesskaber rundt om, men ikke mange som også har fokus på arbejdsfællesskaber og dermed hvad de nye (og gerne eksisterende) beboere skal leve af, og slet ikke nogen hvor det er det bestående lokalsamfund – her folk på Broagerland – som står bag og driver dem. Mottoet er i øvrigt ’en ny landsby i landsbyen’, for bo- og arbejdsfællesskaberne skal desuden rumme funktioner og være steder, som også den lokale befolkning i øvrigt kan bruge.

Fremtiden – pilotprojekt om frilandsbyer

Relaterede artikler:

Hele Broagerland som frilandsby

Kunsten at turde